En by af lys. 1984 Udskriv
 
Navnene: 
 
Ann-Marie Johannesson 
Romanens ”jeg”. Født 1935 i Kapellgatan 13. Freelance journalist. Moderløs. Enebarn. Datter af Lisa Westerdahl og Henning Johannesson. Datterdatter af Sigrid og Abel Westerdahl. Plejebarn hos Jenny og Frederik Otter i Epalyckan. Student 1954. 1956 gift med Hasse Carlsson Curtman. Adoptivmor til Elisabeth. Ejer af Kapellgatan 13. 
 
Henning Johannesson
Opfinder, Selvlært. Arbejder en tid som tegner/opfinder på Svenska Verkstads Aktiebolagets tegnestue. Gift med Lisa i 1935. Far til Ann-Marie. Geni og alkoholiker. Boende Kapellgatan 13. Død 12. juni 1974. 
 
Lisa (Elisabeth) Johannesson 
Født 1907 i Kapellgatan 13. Datter af Sigrid og Abel Westerdahl. Gift med Henning Johannesson i 1935. Mor til Ann-Marie. ”Rejst væk” til Norrköping den 30. oktober 1938. ”Livsven” med Birger i over 30 år. 
 
Elisabeth Curtman døbt Elisabeth Maria de Lourdes også kaldet Lisa eller Maria Delord. 
Født 23. juni 1959. Datter af Ana Maria og Jóse Dimas. Adoptivdatter af Ann-Marie og Hasse Curtman. Ven med Harry, kaldet ”Den flyvende Hollænder”. De har sammen en søn, navngivet Joâo Henry, født ved midsommertid 1977. 
 
Abel Westerdahl 
Købmand. Afdød bygherre til og ejer af Kapellgatan 13, opført 1904. Gift med Sigrid. Morfar til Ann-Marie. Samler. 
 
Hasse Carlsson Curtman 
Født 1936. Fabrikant. Bosiddende i Porto, Portugal. Søn af Astrid og Curt Carlsson Curtman. Enebarn. Moderen alkoholiker. Hun har begået selvmord i 1954. 
 
Curt Carlsson Curtman 
Enkemand. Ejer af konfektionsfirmaet Kurre-Tøj Konfektion A/S. Konkurs 1957. Far til Hasse 
 
Ana Maria Ferrelina også kaldet Conceicao 
Født 1941. Datter af Maria Rosarios og Arturo Ferreira. Storesøster til Joâo.
Gift 1964 med José Antonio Dimas. De er forældre til Elisabeth Maria de Lourdes, født 23. juni 1959, og til sønnen Manuele. 
 
Jaim Oliveira-Cruz 
Gynækolog. Behjælpelig med såvel abort som adoption. Intimt forhold til Ann-Marie Johannesson i femten år. 
 
Göran Gabrielsson kaldet Gabriel 
Født 1957. Medlem af og teoretiker for det økologiske fællesskab ”Jordens Børn”. Løsarbejder på sygehuset og i Brugsen. Vinduespudser. Allergiker, lider af depressioner. En af de to ærkeengle. Bor til leje i Kapellgatan 13. 
 
Mikael Palmgren kaldet Hvidemaleren. 
Født 1917. Tidligere anerkendt landskabsmaler. Går for at være sindssyg. En af de to ærkeengle. Bor til leje i Kapellgatan 13. 
 
Ann-Sofie Sager også kaldet Soffen Sager 
Født 1933. Skolekammerat med Ann-Marie Johannesson. Indehaver af ”Sophies fodklinik”. Tørlagt alkoholiker. Bor til leje i Kapellgatan 13. Intimt forbundet først med Bertil Franzon og dernæst med Egon Holmlund. 
 
Bertil Franzon 
Indehaver af strømpeforretningen Cadeaux. Ejer af Grandhuset. Gift med Gerda Franzon. Gennem nogle år intimt forhold til Ann-Sofie Sager. Kunde i hendes fodklinik. 
 
Egon Holmlund 
”Troldmanden”. Omrejsende tryllekunstner. Ugift. Gennem mange år intimt forhold til Ann-Sofie Sager. Kunde i hendes fodklinik. 
 
Broder Sigurd 
Ekspert i dødslejer. 
 
Jenny Otter 
Født i 1902. Gift med og senere enke efter Fredrik Otter, død 1975. Ældste søn af Tora Otter. Værkfører på Svenska Verkstads. Barnløse. Plejeforældre for Ann-Marie Johannesson. De har hunden Buster. De bor i Epalycken. 
 
Tora Otter 
Født 1877. Tidligere ejer af café Cosmopolite. Enke efter F.A. Otter. Mor til Fredrik og Adam Otter. Ann-Marie Johannesson hjælper hende med at sælge slik på torvet. 
 
Ingrid Johansson 
Født 1910. Syerske. Datter af Frida og Eriksson. Lillesøster til Konrad Eriksson kaldet Kommunisten. Plejebarn hos Asser og Ingeborg Ek. Gift med Arne, forhenværende bandystjerne og træner. Lagerforvalter på Svenska Bolaget. Forældre til Ulf kaldet Uffe. 
 
Ulf eller Uffe Johansson 
Søn af Ingrid og Arne Johansson. Enebarn. Bandystjerne. Gift med Marie-Louise. 
 
Konrad Eriksson kaldet Kommunisten 
Født 1895. Tidligere bager og vicevært. Fagforeningsmand. Søn af Frida og Eriksson. Bror til Ingrid Johannesson. Enkemand. Død 1977. 
 
Victor Bremer 
Korrekturlæser på Korrespondenten. Senere redaktør i Eskilstuna. En kort tid intimt forhold til Ann-Marie Johannesson. Senere gift med husholdningslærerinde Ingrid. 
 
Ada Wallin 
Chefredaktør på Korrespondenten efter sin far. Søster til Lisa Wallin. Fraskilt.
Forfatter til bogen Tryg og tindrende. 
 
Lisa Wallin 
Søster til Ada Wallin. Redaktør af Dagens Ord og familiestoffet. 
 
Bertil Sundh 
Journalist på Korrespondenten. Ansat i stedet for Ann-Marie Johannesson. Ada Wallins efterfølger som chefredaktør. 
 
Magnus Swärd 
Første redaktionssekretær på Korrespondenten. 
 
Wolfgang Altmeyer 
Født 1912. Tidligere østrigsk krigsbarn hos konsul Holger Iversen-Lindh. Ejer af Korrespondenten efter Ada Wallins død. 
 
Alexander Lindh 
Død grosserer med den største gravsten på kirkegården. Farfar til konsul Patrik Iversen-Lindh og oldefar til Ingala Iversen-Lindh, der også kaldes Kaa. Hun har leukemi. Onkel til frøken Lindh. 
 
Sven-Åke Filipsson kaldet Smukke Filip 
Udsvævende jurastuderende i Uppsala. Senere bankassistent i Söderhamn. En kort tid intimt forbundet med Ann-Marie Johannesson. 
 
Veronica 
Udsvævende studine i Uppsala. Veninde med Ann-Marie Johannesson. 
 
Synnöve 
Studievært i TV. Veninde med Ann-Marie Johannesson fra 1. klasse. Skilt for 2. gang. 2 børn. 
 
Babro også kaldet Babba. 
Håndarbejdslærerinde. Hendes mand arbejder på Svenska Motors støberi. Gammel klassekammerat til Ann-Marie Johannesson. Bosiddende i Södertälje.  
 
Chantal og Roger 
Ejendomsspekulanter. Fransk ægtepar fra Nordafrika. En kort tid bosiddende i Porto, Portugal. De har sønnen Jean-Loup.  
 
 
Oversigt over vigtige personnavne, som også kan have symbolsk betydning: 
 
Ann-Marie Johanneson 
Ann-Marie er en variation af Anna Maria. Anna er navnet på Jomfru Marias moder. Maria er navnet på Jesu moder. En sammenstilling af disse tre, Anna, Maria og Jesus ses i de middelalderlige figurer, der bærer navnet Anna Selvtredje, hvor man ser Anna sidde med både sin voksne datter og spædbarnet Jesus på skødet. Endelig skal opmærksomheden også her henledes på den personlige symbolik, der for Kerstin Ekman findes i navnet, og som hun omtaler i interviewet i denne bog. Johannesson har navnet Johannes i sig. Johannes kan hentyde til Johannes Døberen eller til den discipel Jesus elskede, som også hed Johannes, og endelig til evangelisten Johannes. 
 
Henning Johannesson 
Ann-Maries far hedder Henning, der kan være en form af Johannes, og som dermed hentyder til de samme evangeliske navne, som hans efternavn. 
 
Lisa 
Ann-Maries moder hedder Lisa, der er en kort form for Elisabeth. Elisabeth er navnet på Johannes Døberens moder. 
 
Elisabeth 
Elisabeth eller Lisa er Ann-Maries navn på hendes adoptivdatter. Hun er opkaldt efter Ann-Maries moder, men bærer altså også Johannes Døberens moders navn. Lisa eller Elisabeth er egentlig døbt Maria de Lourdes. Hun er dermed også opkaldt efter den Maria- skikkelse, som åbenbarede sig for mølledatteren Bernadette Soubirous i februar 1858. Senere sprang en kilde frem på stedet; og Lourdes, der ligger i Pyrenæerne i Frankrig udviklede sig til at blive den katolske verdens største valfartssted, hvor millioner af mennesker hvert år kommer for at søge helbredelse. 
 
Joâo Henry 
Navnet på Elisabeths barn og Ann-Maries barnebarn er dels den portugisiske form af Johannes, dels en mulig variation af navnet Henrik, som igen er beslægtet med navnet Henning, der så igen er forbundet med navnet Johannes. Den påfaldende mangfoldige brug af navnet Johannes giver et fingerpeg om den afgørende symbolske rolle, Johannesevangeliet spiller for hele romanens åndelige univers. 
 
Hasse 
Hasse er navnet på Ann-Maries mand. Det er en diminutiv af Hans, der igen er en forkortelse af navnet Johannes, og det har altså de samme betydningslag som de tidligere nævnte variationer. 
 
Ann-Sofie Sager 
Ann-Sofie repræsenterer endnu en side af navnet Ann-Marie. Det fremgår af Kerstin Ekmans familienavne-symbolik, at de to navne er tæt forbundne. Ja, at de er to sider af samme sag. De udgør, som Kerstin Ekmans farmor og mormor i forhold til Kerstin Ekman selv, hver sin del af den samme person. 
 
Ana Maria  
Ana Maria er navnet på Ann-Maries hushjælp i Spanien. Hun er også mor til hendes adoptivdatter og i en kort periode hendes mands elskerinde. Navnet er endnu en variant af Anna Maria, altså navnet på henholdsvis Jomfru Marias mor og Jomfru Maria. 
 
Conceicao 
Conceicao er det navn, som Ann-Marie giver Ana Maria. Conceicao betyder conception eller ’den befrugtede’. Navnet Ana Maria kan således opfattes som symbol på den frugtbare side, hvor navnet Ann-Marie står for den ufrugtbares side af den samme kvinde. 
 
Göran Gabrielsson 
Navnet Göran leder tanken hen på legenden om Sankt Jørgen (Göran) og dragen, hvis pragtfulde skulptur pryder Storkyrkan i Stockholm. Sankt Göran redder jomfruen fra døden og byen fra udslettelse. Han er skytshelgen for døende og syge. I middelalderen blev alle spedalskhedshospitaler opkaldt efter ham. Gabrielsson indeholder navnet Gabriel, der er navnet på ærkeengelen, der forkynder for Jomfru Maria, at hun skal undfange ved Helligånden og føde Jesus.  
 
Mikael Palmgren 
Mikael er den ærkeengel, der i Johannes Åbenbaring ved lammets blod, dvs. ved Kristus, besejrer den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan (Åb 12,7-12). Og så hedder han oven i købet Palmgren til efternavn. 
 
Jaim Oliveira-Cruz 
Jaim Oliveira-Cruz er navnet på den portugisiske læge, der både skaffer Ann-Marie en abort og en adoptivdatter, og som er hendes elsker gennem atten år. Navnet betyder direkte oversat til dansk Jakob af oliventræskorset. Et ganske sigende efternavn. Han repræsenterer alt det negative, som Ann-Marie har at bære på. 
 
Konrad Eriksson 
Initialerne KE er sammenfaldende med forfatterens egne. Måske kan man deraf slutte, at Konrad Eriksson langt stykke ad vejen fungerer som Kerstin Ekmans eget talerør. 
 
 
Ann-Maries anden verden: 
 
Kodrut: 
En lille blå blomst på et afslået skår fra en gammel porcelænstallerken. 
 
Det var som at lytte til trækroner, til aspe og graner, og pludselig forstå hvad de siger. På den måde fik jeg besked om skåret, og at dets hellighed og farlighed var så stor, at det måtte holdes skjult, og at jeg var dets bevarer. Alt det, der blev sagt inde i den konstante summen, måtte aflyttes meget omhyggeligt. Ord, der var som grød og ikke til at skelne, trådte efterhånden frem efter tålmodig lytten. Skårets navn var Kodrut Det var hvidt og lidt krumt, og på den svagt hulede inderside havde den Choryns tegn, som er Kodrut og jordisk ser ud som en lille blå blomst ( 168f.). 
 
Choryn: 
Den anden verden, som Ann-Marie besøger i fantasier, febersyner og psykotiske tilstande, og hvor hun erfarer det guddommeliges nærvær og virkelighed i form af mystiske gudsoplevelser. 
 
Først kaldte jeg den verden, der var bag stemmerne, Dimensionen, men det var vist bare et påfund. Senere fik jeg at vide, at den hed Choryn. Den trådte frem i billeder, og også med dem var det sådan at jeg nu indså, at de havde været der hele tiden. Men jeg havde været uopmærksom (168). 
 
Karun: 
Den almindelige ydre verden. Det materielle. 
 
Jeg sad ved den lille sø, lænet mod en træstamme i det grøngrå, men jeg var alligevel i Choryn… Jeg rejste mig og gik hjem, mine skridt var lette. Ikke en lyd, ikke et ondt pust fra Karun, som jeg var nødt til at gå igennem. Det klæbede ikke ved mig. Men det lå ved frembrydelsens grænse og måtte holdes væk som kloaklugt (286). 
 
Hvis jeg går ind i det rum, der tikker af karunsk virkelighed, forekommer rummet mig at være tomt mellem ansamlinger af materie. Karuns manifestationer klumper sig sammen, de tårner sig op langs væggene, hænger ned fra loftet og ligger udtværede i skiver på gulvet (113). 
 
På Pladen var jeg udsat for alle de lunefuldheder og alt det gøgl der kan opstå i grænselandet mellem Choryn og Karun (119). 
 
Karuniterne: 
Almindelige mennesker i den ydre verden. 
 
HUN (Robor) svarede uden min medvirken på spørgsmål, om hvad hun lavede og hvor længe hun skulle være hjemme, og alt lød naturligt for karuniterne. I sandhedens navn er de jo heller ikke særlig opmærksomme (106). 
 
Ishnol: 
Den højeste gudinde, der viser sig i det stærke, gode lys. 
 
En nat vågnede jeg. Et stærkt lys var trængt gennem mine øjenlåg. Da jeg åbnede øjnene, opdagede jeg at det kom fra et sted i væggen lige til venstre bag mig. Jeg drejede hovedet og så ansigtet. Det kom ud fra væggen, blændende lyst. Det var af guld, og det strålede af et udtryk som jeg aldrig havde set i et menneskes ansigt. Jeg følte en skræk så stor, at jeg troede mit hjerte var gået i stå. Jeg turde ikke dreje hovedet tilbage, og ansigtet blev ved med at stråle og blænde mig. Til sidst sank det tilbage ind i væggen, og der blev mørkt. Jeg var ikke død… Det tog mig mange dage at forstå hvad det var jeg havde set. Det var Ishnol (171). 
 
Charain:  
En af Ishnols gode fremtrædelsesformer. 
 
Damain:  
Et af Ishnols ansigter. 
 
Wonda:  
Den milde og muntre gudinde, der åbenbarer sig i naturen. 
 
En dag da jeg gik i skole, så jeg Wonda. Da vidste jeg endnu ikke hvad hun hed. Det var første gang jeg så hende. Jeg gik gennem Kildeparken i halvmørket under de store elletræer. Det var sent om efteråret, men ellenes blade var stadig grønne. Selv de, der var faldet til jorden foran mine fødder, var mørkt grønne og brune. Oppe i bakken rislede hemmeligt vand under stenene. Jeg havde altid hørt det når jeg gik forbi, men vidste ikke hvad det var. I solpletterne på stien foran mig mellem de sammenrullede brune blade, der endnu var bløde, kom Wonda, dansende (171). 
 
Hun (Wonda) lader de små humlebier finde deres lodne hjem, og svalerne trækker hun på snore tværs over den blege himmel. Hun lader bækkens vande snakke uden anden mening end at adsprede mig, og ræven lader hun finde markmus og klokkeblomsternes små silkeskærme lader hun stå uden ridser i den venlige nattevind (110). 
 
Kom til mig, lokker Wonda, lær at leve i renhed med blank pels. Lær at leve som et rovdyr med rene tænder. Lille Benflisskår, du skal slibes i solen og brunes i vinden, så du bliver hård og skarp og ren, så ingen rådnende levninger kan hænge fast på dig (121). 
 
Robor:  
Ann-Maries egen krop, en robotagtig skikkelse, som hun viser sig i for Karun, når hun er i Chyron. 
 
Og i Karun iførte Robor sig mine laser, hud og hår og defekte tænder. Hun begyndte sin traven mellem køkkenet og toilettet, mellem køkkenet og toilettet, mellem køkkenet og toilettet – mere fantasi har Robor ikke (291). 
 
Ishnol viste sig ikke, men hun rørte ved mig. Da gik der en luftning gennem løvet og åndede mig rolig. Jeg lå og lyttede til denne summen af vind og vand, men jeg nåede ikke frem til det, andre lyde kom i vejen, suk, sugende lyde fra tilslammede kanaler, hvor beskidt vand løb ud, brølen fra underjordiske rørsystemer. Robors krop og Robors lyde. Jeg lå og lyttede til skvulpen og klukken fra hendes mave. Sådan var det simpelthen. Altid denne tarmkanal der lod høre fra sig. Der er ingen stilhed i mig (290). 
 
Slæbeskoen:  
Ann-Maries oplevelse af sig selv, når hun er i Chyron. 
 
Jeg ved at jeg mærker Slæbeskoen, jeg mærker hende over hele min hud. 
Jeg falder af og til i søvn, og så er jeg forsvarsløs mod hendes famlende fingre. Sommetider hører jeg et af de lange skælvende suk og synes, at de trænger lige igennem mig (122). 
 
Forvirreren: 
En troldmand, hvis tilsynekomst altid varsler ondt. 
 
Da Forvirreren optrådte med sin stav og med sin fejende kappe, havde jeg ventet at se silketørklæder og duer og høre ord. Men intet sådant skete; jeg isnede ved forestillingens skønhed, men kunne ikke gribe om disse billeder der afløste hinanden, og ingen sagde et ord til min hjælp… Jeg blev meget bange, hinsides rædselen i Choryn, bange på den klistrede, halvkvalte måde som man er i Karun, og jeg begyndte at bede til Gud. Jeg bad ivrigt og intenst om lys. Jeg vidste nok at det var det forkerte sted og den forkerte gud at bede til, men jeg bad for at redde livet og min forstand (113). 
 
 
Billeder: 
 
Også i En by af lys har Kerstin Ekman sin sædvane tro nogle karakteristiske billeder hentet fra hverdagslivet og kvindernes verden. Således konstaterer Ann-Marie, da hun ser sine uplejede hænder: Hvis jeg strakte fingrene blev huden på knoerne for stor og lagde sig i ål, som børnestrømper før gjorde på knæene (37). Og om en kalenderpige hedder det husmoderligt, dog formodentlig mest til fornøjelse for mændene, at Hendes bryster rejste sig som fastelavnsboller (188). Om en ældre kvinde konstateres det, at Hun havde samme tørre hvide hud som hævet hvedebrøds dej (239). Men da den unge Ann-Marie bliver gravid, bemærker Jenny modsat, at Dine bryster svulmer som augustblommer (299). Og endelig slår Ann-Marie om sig selv og sin egen lille familie fast, at Vore liv var ladet med forudsætninger for lykke, ligesom muffins er spækket med rosiner (331). For naturligvis er der også i denne roman masser af mad. Henkastede bemærkninger og detaljerede oplysninger om madens tilberedning, udseende og smag imellem hinanden. 
 
 
Bibelhenvisninger: 

 

Sidst opdateret ( lørdag, 15 august 2009 )

Fortæller
Fortællinger
Forfatter
Bibliografi
Foredragholder
Foredrag
Arrangementer
Søg
Kontakt
Kerstin Ekman
Log ind